blog bryllupsfoto_Peter_Dahlerup_weddings

Romantisk bryllup i Sydfrankrig

Sådan indledes artiklen i det seneste nummer af Bryllupsmagasinet.

Danske Louise fik sit drømmebryllup opfyldt med franske Nicolas i deres eget Bed & Breakfast hus med over 100 tilrejsende gæster.

Frieri i Caribien

Hele den nærmeste familie var i januar 2015 på et dejligt krydstogt i Caribien og var sejlet ud fra Miami. Turen gik blandt andet til Dansk Vestindien og på St. Marten, som var den sidste af øerne, hvor skibet lagde til, kom Nicolas og Louise pludselig gående med et ekstra stort smil om munden. Nicolas havde friet, og det blev fejret med en ekstra flot frokost med champagne på en restaurant med den skønneste udsigt til stranden og de svajende palmer. Et romantisk bryllup var under opsejling …

Nicolas er en iværksætter som netop havde åbnet en helt ny stor restaurant Mon Amour, som af Politikens madanmelder blev udnævnt som den franske darling og ikke uden grund. Louise og Nicolas fik datteren Chloé og nu begyndte ønskerne om at blive gift at melde sig for den lille familie.

Forberedelserne til romantisk bryllup i sydens sol

Katolikker mødes i kirken med præsten til forberedelse 5 gange før brylluppet, og hvert møde er fra kl. 10 til 17. Så Louise og Nicolas måtte pendle til Sydfrankrig og deltage på lige fod med de andre par, og det er også skik at præsten kommer på hjemmebesøg hos familien, og det skete så både i deres Villa Mon Amour i Saint Laurent des Arbres og i deres villa på Amager.

I Frankrig skal man borgerlig vies på rådhuset før den katolske velsignelse i kirken. Louise og Nicolas valgte at blive borgerlig viet på Københavns Rådhus på skuddagen den 24. februar. Så nu var det formelle i orden for Louise havde netop født deres andet barn Mathias.

Nicolas er en driftig restauratør, som selvfølgelig insisterede på at brylluppet skulle holdes i deres eget Bed & Breakfast – Villa Mon Amour – i Sydfrankrig, og med en stor familie og mange venner, hvor parret tidligere har været inviteret, så var gæstelisten alenlang.

Logistikken med at få et lille familiedrevet hus med 8 værelser til at huse over 100 gæster med ægte fransk bryllupsfest har krævet mange overvejelser og koordinerende beslutninger.

Hvor får man for eksempel lige bestik og service til så mange mennesker uden at det skulle overskride det i forvejen store budget.

Dagen før den store dag med romantisk bryllup

Fredag kom de godt 100 gæster til warm up party for at lære hinanden lidt bedre at kende, og de blev beværtet med lokal rødvin af egen import, drinks og pizza slices fra den lokale pizza mand, som i dagens anledning var hyret til at lave pizzaer i mange varianter lige uden for døren fra sin pizzavogn. DJ musik og kulørte disco lys fik gården med den overdækkede pool til at swinge.

Helt vild romantisk bryllupsdag

Louises veninder havde indlogeret sig på det lokale hotel i gå afstand midt i byen. Her blev Louise og de 7 brudepiger og den ene brudesvend gjort klar. Alle 7 piger var i ens kjoler og sko og med bundet blomsterkrans med brudeslør i håret. De gæster, som ikke kunne være i parrets eget hus, var blevet indlogeret på et andet hotel i byen, og alle gæster var tilbudt betalt overnatning fredag og lørdag.

De bedårende brudebørn gik som den sidste del af indgangs processionen op i den lille romersk katolske kirke lige før Louise ved sin fars arm kom ind i sin flotte brudekjole og gik de få skridt op til sin ventende mand.

Efter ceremonien i kirken med både en dansk og en fransk præst blev hele selskabet fotograferet samlet udenfor kirken. Det var brudens far som var bryllupsfotografen, for når ens far er kåret til Nordisk Mester i Bryllupsfotografi og erhverver sig som professionel fotograf, så var også dette et nærliggende valg. Bryllupsfotograferingen fortsatte i den romantiske lille landsby.

Alle gæsterne blev imens fotograferet parvis med et Polaroid kamera på byens plads, hvor der var reception efter kirken, og billederne blev af en ansat sat i en gæstebog, som Nicolas’ bedsteforældre havde foræret dem. Gæsterne skulle så skrive en hilsen ud for deres fotografi.

De godt 20 børn blev underholdt i den forreste patio af to professionelle klovne med trylleshows og ansigtsmaling og fik leveret Happy Meals fra McDonald.

Festen i gården med hjemmelavet mad, DJ fra hjemegnen og hjemmelavede langborde i rustikt træ pyntet med 40 meter franske blonder var en dejlig blanding af franske og danske traditioner. Louise havde sørget for at alle gæster bag på menu kortet kunne læse om det modsatte lands traditioner. I Frankrig er det skik og brug at brudeparret har en gave til hver gæst, og Louise og Nicolas havde købt en dejlig olivenolie til damerne og en pink Pastis til alle herrerne. Bordkortene var vinpropper med navneskiltet stukket ind i.

Brudevalsen blev afviklet inden midnat, buketten kastet og grebet af en ung ugift fransk niece og bryllupskagen blev spist alt imens der mellem retterne blev danset, og dansen fortsatte til klokken seks morgen med de festglade gæster i den franske sommernat.

Peter Dahlerup Fotografi er kendt for sin Bryllupsbog – og den mest solgte er en bog i format 25 x 25 cm – så et opslag som man ser her i galleriet er på 25 x 50 cm – og i standard versionen er der 12 sider og hårdt omslag.

Som alle andre produkter hos Peter Dahlerup Fotografi er der altid mulighed for at få sin helt egen version, og alle bryllupsbøger bliver designet lige præcist til det enkelte brudepar og efter deres ønsker.

Det samme gælder selve optagelserne hvor man kan få den stil man ønsker – om det skal være romantisk – minimalistisk – urban – rå eller noget helt andet – det afgør man ved den indledende samtale med fotograf Peter Dahlerup i studiet forud for den store dag.

Den viste bryllupsbog herunder er optaget på Københavns Rådhus og derefter ved Charlottenlund Fort og til slut i Øregårds Parken ved Hellerup Park Hotel, hvor festen skulle holdes.

Da Peter Dahlerup Fotografi har egen import uden fordyrende mellemled, så er en Bryllupsbog en meget overkommelig investering for livet med rigtig mange billeder for en fair pris – ring 21602991 og hør Din pris ….!