COPYRIGHT PETER DAHLERUP FOTOGRAFI CVR 12651449
Menu

Category : Nyheder

Romantisk bryllup i Sydfrankrig

blog bryllupsfoto_Peter_Dahlerup_weddings

Romantisk bryllup i Sydfrankrig

Sådan indledes artiklen i det seneste nummer af Bryllupsmagasinet.

Danske Louise fik sit drømmebryllup opfyldt med franske Nicolas i deres eget Bed & Breakfast hus med over 100 tilrejsende gæster.

Frieri i Caribien

Hele den nærmeste familie var i januar 2015 på et dejligt krydstogt i Caribien og var sejlet ud fra Miami. Turen gik blandt andet til Dansk Vestindien og på St. Marten, som var den sidste af øerne, hvor skibet lagde til, kom Nicolas og Louise pludselig gående med et ekstra stort smil om munden. Nicolas havde friet, og det blev fejret med en ekstra flot frokost med champagne på en restaurant med den skønneste udsigt til stranden og de svajende palmer. Et romantisk bryllup var under opsejling …

Nicolas er en iværksætter som netop havde åbnet en helt ny stor restaurant Mon Amour, som af Politikens madanmelder blev udnævnt som den franske darling og ikke uden grund. Louise og Nicolas fik datteren Chloé og nu begyndte ønskerne om at blive gift at melde sig for den lille familie.

Forberedelserne til romantisk bryllup i sydens sol

Katolikker mødes i kirken med præsten til forberedelse 5 gange før brylluppet, og hvert møde er fra kl. 10 til 17. Så Louise og Nicolas måtte pendle til Sydfrankrig og deltage på lige fod med de andre par, og det er også skik at præsten kommer på hjemmebesøg hos familien, og det skete så både i deres Villa Mon Amour i Saint Laurent des Arbres og i deres villa på Amager.

I Frankrig skal man borgerlig vies på rådhuset før den katolske velsignelse i kirken. Louise og Nicolas valgte at blive borgerlig viet på Københavns Rådhus på skuddagen den 24. februar. Så nu var det formelle i orden for Louise havde netop født deres andet barn Mathias.

Nicolas er en driftig restauratør, som selvfølgelig insisterede på at brylluppet skulle holdes i deres eget Bed & Breakfast – Villa Mon Amour – i Sydfrankrig, og med en stor familie og mange venner, hvor parret tidligere har været inviteret, så var gæstelisten alenlang.

Logistikken med at få et lille familiedrevet hus med 8 værelser til at huse over 100 gæster med ægte fransk bryllupsfest har krævet mange overvejelser og koordinerende beslutninger.

Hvor får man for eksempel lige bestik og service til så mange mennesker uden at det skulle overskride det i forvejen store budget.

Dagen før den store dag med romantisk bryllup

Fredag kom de godt 100 gæster til warm up party for at lære hinanden lidt bedre at kende, og de blev beværtet med lokal rødvin af egen import, drinks og pizza slices fra den lokale pizza mand, som i dagens anledning var hyret til at lave pizzaer i mange varianter lige uden for døren fra sin pizzavogn. DJ musik og kulørte disco lys fik gården med den overdækkede pool til at swinge.

Helt vild romantisk bryllupsdag

Louises veninder havde indlogeret sig på det lokale hotel i gå afstand midt i byen. Her blev Louise og de 7 brudepiger og den ene brudesvend gjort klar. Alle 7 piger var i ens kjoler og sko og med bundet blomsterkrans med brudeslør i håret. De gæster, som ikke kunne være i parrets eget hus, var blevet indlogeret på et andet hotel i byen, og alle gæster var tilbudt betalt overnatning fredag og lørdag.

De bedårende brudebørn gik som den sidste del af indgangs processionen op i den lille romersk katolske kirke lige før Louise ved sin fars arm kom ind i sin flotte brudekjole og gik de få skridt op til sin ventende mand.

Efter ceremonien i kirken med både en dansk og en fransk præst blev hele selskabet fotograferet samlet udenfor kirken. Det var brudens far som var bryllupsfotografen, for når ens far er kåret til Nordisk Mester i Bryllupsfotografi og erhverver sig som professionel fotograf, så var også dette et nærliggende valg. Bryllupsfotograferingen fortsatte i den romantiske lille landsby.

Alle gæsterne blev imens fotograferet parvis med et Polaroid kamera på byens plads, hvor der var reception efter kirken, og billederne blev af en ansat sat i en gæstebog, som Nicolas’ bedsteforældre havde foræret dem. Gæsterne skulle så skrive en hilsen ud for deres fotografi.

De godt 20 børn blev underholdt i den forreste patio af to professionelle klovne med trylleshows og ansigtsmaling og fik leveret Happy Meals fra McDonald.

Festen i gården med hjemmelavet mad, DJ fra hjemegnen og hjemmelavede langborde i rustikt træ pyntet med 40 meter franske blonder var en dejlig blanding af franske og danske traditioner. Louise havde sørget for at alle gæster bag på menu kortet kunne læse om det modsatte lands traditioner. I Frankrig er det skik og brug at brudeparret har en gave til hver gæst, og Louise og Nicolas havde købt en dejlig olivenolie til damerne og en pink Pastis til alle herrerne. Bordkortene var vinpropper med navneskiltet stukket ind i.

Brudevalsen blev afviklet inden midnat, buketten kastet og grebet af en ung ugift fransk niece og bryllupskagen blev spist alt imens der mellem retterne blev danset, og dansen fortsatte til klokken seks morgen med de festglade gæster i den franske sommernat.

Se et stort udpluk af de mange dejlige billeder her

Fotos fra Romantisk bryllup i Sydfrankrig

Peter Dahlerup Fotografi er kendt for sin Bryllupsbog – og den mest solgte er en bog i format 25 x 25 cm – så et opslag som man ser her i galleriet er på 25 x 50 cm – og i standard versionen er der 12 sider og hårdt omslag.

Som alle andre produkter hos Peter Dahlerup Fotografi er der altid mulighed for at få sin helt egen version, og alle bryllupsbøger bliver designet lige præcist til det enkelte brudepar og efter deres ønsker.

Det samme gælder selve optagelserne hvor man kan få den stil man ønsker – om det skal være romantisk – minimalistisk – urban – rå eller noget helt andet – det afgør man ved den indledende samtale med fotograf Peter Dahlerup i studiet forud for den store dag.

Den viste bryllupsbog herunder er optaget på Københavns Rådhus og derefter ved Charlottenlund Fort og til slut i Øregårds Parken ved Hellerup Park Hotel, hvor festen skulle holdes.

Da Peter Dahlerup Fotografi har egen import uden fordyrende mellemled, så er en Bryllupsbog en meget overkommelig investering for livet med rigtig mange billeder for en fair pris – ring 21602991 og hør Din pris ….!

Se her eksempler på sider fra en Bryllupsbog

 

 

Konfirmand fotografeing

Både sjov og klassisk fotografering

Både sjov og klassisk fotografering – og slet ikke så dyrt som det ser ud ….!

Konfirmationerne er nu i fuld gang og har du ikke lige fået de rigtige billeder med onkels nye kamera eller mors smart phone, så er det bare med at få booket et “OFF the DAY Photo Shoot” hos Peter Dahlerup Fotografi på 21602991.

Mange mener at en smartphone kan klare billederne, men de rigtige konfirmand billeder, hvor komposition og lys og det rigtige udtryk er i orden, bør du overlade til den professionelle fotograf.

Se billeder her

Konfirmand fotografering

Brug så din smartphone flittigt til festen derhjemme for der kommer den til sin ret.

Når gæsterne er gået, gaverne pakket ud, maden spist og de sidste sjatter er drukket, så bliver det hverdag igen, og så vil din konfirmand søn eller datter sætte pris på nogle flotte billeder fra sin store dag. Tænk på at det at være konfirmand er det første store øjeblik med familien i kirken siden dåben, og i de fleste familier  bliver en konfirmand både klædt pænt på, får sat hår og får en fin fest … så skulle et flot billede da lige sætte prikken over i´et – og det er slet ikke så dyrt, som det ser ud.

Peter Dahlerup Fotografi har stor succes med “OFF the DAY Photo Shoot” som henvender sig til ALLE konfirmander, som kan få en times fotografering i godt vejr på en udvalgt location i Fredensborg Kommune (… og ellers mod tillæg for kørsel) med en sort mappe med 8 forskellige billeder til

kun 1995,- kr.

NB 

Alle købte billeder hos Peter Dahlerup Fotografi kan man rekvirere gratis til brug på Facebook 

Bestil tid til fotografering på 21602991 – husk at vi fotograferer også hele eller dele af familien efter jeres ønsker.

 

 

Presseportræt

Pressebillede taget i studie efter fast layout

1 WEB Tommy Edvardsen photo by Peter Dahlerup ref PD009-color CASE: En herre ringer og skal omgående bruge et presseportræt til brug for en brochure, som skal udsendes fra hans nye arbejdsplads. Et presseportræt skal vise personen så optimalt som muligt, men et presseportræt skal også passe ind i firmaets corporate image, og i dette tilfælde havde kunden fået en mail med et layout hvor de andre medarbejderes billeder allerede var indsat. Et presseportræt kan således fotograferes på neutral baggrund men kan også optages i et miljø i studiet eller hos kunden. Så opgaven lød på at fotografere kunden ved et skrivebord med nogle ikke identificerbare papirer og en kuglepen i hånden på en neutral grå baggrund. Kunden blev placeret på en drejestol som kunne justeres i højden, så armene hvilede naturligt på bordet, som i virkeligheden er en spånplade på to savbukke. Lyset blev lagt neutralt men dog short lit, så det kom fra den fjerneste side af ansigtet, så der kom en naturlig dybde i billedet. Efter ganske få justeringer var billedet taget, valgt ud og blev tilsendt kunden pr. mail. Presseportræt i studie eller on location – bestil tid hos Peter Dahlerup Fotografi på 21602991 Det er billigere end du tror – også on location …!

Fotos til hjemmesider og ansøgninger

FB Marianne Laubacher kontor blæksprutte fotograf Peter Dahlerup Firmafotografen M1389-new-office

De rigtige fotos gør ofte forskellen mellem fiasko og succes når det gælder hjemmesider. Er du nystartet eller allerede kommet i gang med et firma og bare aldrig har fået lavet de rigtige fotos så send en besked eller ring og aftal en uforpligtende samtale om mulighederne.

Vores gamle tilbud om 5 fotos incl. arbejdsløn og moms er stadig kun 995,- kr.

Skal du skille dig ud fra mængden når du sender et hav af ansøgninger så prøv at peppe dit CV og din ansøgning op med nye flotte og spændende fotos, der viser hvem du er.

Mariannes historie:

Marianne havde sendt over 200 ansøgninger og havde været til nogle få samtaler men uden held. Nogle af interviewerne til jobsamtalerne havde givet Marianne det råd, at få taget nye fotos, for det der var på det gamle CV viste slet ikke hvilken levende person hun i virkeligheden er.

Marianne ringede til fotograf Peter Dahlerup for at få taget nye fotos. Fotograf Peter Dahlerup spurgte som altid hvad billederne skal bruges til for at yde den bedste service. I studiet startede man op med et klassiske portræt på blå baggrund, som er den man ofte bruger på fotos, hvor personen skal udstråle autoritet, troværdighed og ærlighed.

Fotograf Peter Dahlerup interviewede Marianne og spurgte ind til hendes kompetancer, som hun gerne ville vise gennem de fotos, de nu skulle tage. Marianne sagde, at hun var god til at have flere bolde i luften samtidig, så det lavede de et billede af. Marianne sagde også, at hun er den rigtige kontor blæksprutte der både kan skrive på pc og tale i telefon samtidig. Med fotograf Peter Dahlerups nye Chroma Key system lavede de et billede med Marianne i et kontor miljø men taget i studiet. Marianne fortalte, at hun har smil helt ud gennem telefon røret, så det blev så det sidste billede.

Marianne blev så glad for sine fotos, at hun vil anbefale fotograf Peter Dahlerup til alle hun møder på sin vej.

Marianne kom af med 995,- kr. for sine fotos.

FB Marianne Laubacher har mange bolde i luften fotograf Peter Dahlerup Firmafotografen

FB Marianne Laubacher kontorassistent profilfoto fotograf Peter Dahlerup Firmafotografen M1373

FB Marianne Laubacher smiler i telefonen fotograf Peter Dahlerup Firmafotografen

Fotograf Peter Dahlerup i TV3

TV3 Kræsne Købere Jackie Navarro og Niels hang fotograf Peter Dahlerup familiebille op ref_F_DSC8034 TV3 Kræsne Købere fotograf Peter Dahlerup aflevere bilelde til Jackie Navarro og Niels ref_F_DSC8028

I sommer ringede de fra Metronome da de skulle bruge en fotograf i Kgs. Lyngby til en optagelse i serien “Kræsne Købere” på TV3. De havde søgt fotograf i Lyngby på Google, og der dukkede fotograf Peter Dahlerup op. På hjemmesiden www.dahlerup.dk havde de checket, at der var tale om en habil fotograf.

På selve dagen for optagelsen mødte fotograf Peter Dahlerup op på adressen i Kgs. Lyngby. Produktionsfolkene tog i mod uden for huset, hvor kamera folkene var godt i gang med optagelserne. Efter en kort præsentation blev fotograf Peter Dahlerup bedt om at tælle til 15 og så ringe på døren og gennemføre en helt normal fotografering af en familie.

Optagelserne foregik med håndholdt kamera og uden stop. Den kendte fotomodel Jackie Navarro og hendes mand Niels skulle flytte i nyt hus og ville have besøg af en fotograf for at få lavet et flot familiebillede inden de flyttede. En enkelt gang kom Jackie til at grine og optagelsen måtte startes forfra. Ellers gik det hele godt – der var en rigtig god stemning, og der blev lavet et flot familiebillede, som Jackie og Niels senere fik overleveret af fotograf Peter Dahlerup.

 

 

 

 

Fotograf med diskretion

Som fotograf vil man gerne vise sine flotte billeder – men i mange tilfælde er billedet fra fotografen af så privat karakter, at det forbliver som en sag mellem kunde og fotograf.

Peter Dahlerup Fotografi siger: “Diskretion en æressag” …  det er vist sagt før …

Her skulle der have været et rigtig flot billede …. men det må I så tænke Jer til …

STOP Billedet må ikke vises fotograf Peter Dahlerup

Fotograf Peter Dahlerup arbejder efter en høj moralsk standard. Som kunde hos Peter Dahlerup Fotografi skal man kunne stole på fotografen. Enten man som kunden med den private fødselsdag, eller den lille familie som fik lavet familiefoto til julegave, eller designeren med de nyeste design produkter eller kvinden med intime boudoir billeder eller tøjfirmaet med næste kollektion – jeg kunne blive ved med at nævne eksempler.

Men faktum er at man ikke er interesseret i at få sine billeder på hverken de sociale medier som Facebook eller på Peter Dahlerups hjemmeside. Som fotograf er man selvfølgelig stolt over nye spændende og flotte billeder og vil gerne vise dem frem.

Har du imidlertid fortrudt at dine billeder er blevet vist på Fotograf Peter Dahlerup Fotografi www.dahlerup.dk eller tilhørende medier, så skal du uden tøven give fotografen besked via kontakt formular eller mail

 

 

Bryllupsbog eller weddingbook

Bryllupsbog eller weddingbook eller design album – kært barn har mange navne. Den populære bryllupsbog, som bryllupsfotograf Peter Dahlerup i Fredensborg var først med at introducere i Nordsjælland, produceres nu med leverance direkte fra fabrik til fotograf uden for dyrene mellemled, så bryllupsbøgerne kan leveres til konkurrencedygtige priser. Det er fortsat fotograf Peter Dahlerup, som designer Jeres bryllupsbog helt og holdent, så den er helt efter Jeres smag.

Bryllupsfotograf Peter Dahlerup i Fredensborg kommer over hele Nordsjælland, det sydlige Sverige samt hele København. Faktisk var Peter Dahlerup sidste år helt i Kolding for at lave bryllupsfotografering, for det er i virkeligheden blot et spørgsmål om at få aftalt en fair pris for opgaven. Forrige år dækkede Peter Dahlerup således et bryllup i Søllerød Kirke, hvor festen blev holdt i Skåne, hvor fotograf Peter Dahlerup var med som bryllupsfotograf i 2 dage. Brudeparret fik en bryllupsbog og en video fra brylluppet som minde om den store dag,

Fotograf Peter Dahlerup er blevet kåret som Nordisk Mester i Bryllupsfotografi i en hel bryllupsserie ved netop at lave en bryllupsbog med kreativ opsætning, hvilket man ikke tidligere havde set på denne måde med udnyttelse af bryllupsbilleder.

Herunder ses et enkelt opslag fra en bryllupsbog opslået med 25 cm x 50 cm, så bogen er reelt 25 x 25 cm. Man vælger selv sit omslag på sin bryllupsbog alt efter egen smag.

bryllupsbog wedding book design album bryllupsfotograf Foto Fotograf Peter Dahlerup Nordsjælland weddings-dk

 

Fotograf snød kunde – Peter Dahlerup hjalp

konfirmans Sara 5 på stien ved Hammermøllen fotograf Peter Dahlerup konfirmans Sara 4 close fotograf Peter Dahlerup konfirmans Sara 2 ved træ ved Hammermøllen fotograf Peter Dahlerup konfirmans Sara 2 ved søen ved Hammermøllen fotograf Peter Dahlerup konfirmans Sara 1 hestevogn Hammermøllen fotograf Peter Dahlerup

En fotograf i Nordsjælland snød en kunde ved ikke at melde ud, at han ikke kunne fotografere til datterens konfirmation alligevel, for han havde fået andet arbejde. Kunden ringede tre dage før Kr. Himmelfartsdag, som er den store konfirmationssøndag, til fotografen som måtte meddele at aftalen var aflyst. Kunden ringede så rundt til fotografer i Nordsjælland og fotograf Peter Dahlerup i Fredensborg trådte til og kørte til Hammermøllen, hvor fotograferingen var aftalt at skulle foregå.

Konfirmanden skulle med en veninde køres i hestevogn fra Mørdrup Kirke til Hammermøllen og derfra til festen, som skulle holdes i nærheden. Så derfor var ruten fastlagt og ikke til at ændre uanset, at det trak op til uvejr. Hestevognen kunne kun køre med den hastighed som nu engang to hestekræfter kan bringe den frem med.

De første billeder af konfirmanden i hestevogn og stående ved hest og hestevogn foregik i tørvejr. Men det buldrede fælt i horisonten, og en meget mørk front af skyer kom faretruende nærmere, og det dryppede … regnen var på vej. Torden og lyn rykkede nærmere. Heldigvis er fotograf Peter Dahlerup en erfaren portrætfotograf, som har fotograferet adskillige konfirmander, men nu skulle der virkelig arbejdes hurtigt.

Alle optagelserne kom i kassen uden at konfirmanden blev ret meget våd. Det sidste stykke fra skoven og hen til den ventende hestevogn foregik i løb og nu faldt regnen tæt. Da konfirmand og fotograf var kommet i tørvejr, så åbnede Vor Herre for sluserne og et regulært skybrud var en realitet.

 

Bryllupsfoto i foråret

Det er altid dejligt at fotografere brudepar for det er lykkelige og glade kunder. Som fotograf har jeg den rette ballast til at løse opgaven som bryllupsfotograf enten det som er i studie eller on location med bryllupsbilleder i natur, i kirken eller på stedet, hvor festen skal holdes. Her er det Connie og Martin, som blev gift i Fredensborg Slotskirke og holdt fest på

Sophienberg Slot i Rungsted –

www.sophienberg.dk

Man kan jo altid snuppe et billede med mobilen til Facebook – men vælg en professionel bryllupsfotograf til den store dag …

FB Connie og Martin i mørke omgivelser fotograf Peter Dahlerup Fredensborg FB Connie og Martin krammer ved slottet  foto fotograf Peter Dahlerup Fredensborg FB Connie og Martin kysser på Skipper allé  foto fotograf Peter Dahlerup Fredensborg FB Connie og Martin midnight walking before kiss foto fotograf Peter Dahlerup Fredensborg FB Connie og Martin sepia glade  foto fotograf Peter Dahlerup Fredensborg FB Connie og Martin solarisation  foto fotograf Peter Dahlerup Fredensborg FB Connie og Martin tager selv foto fotograf Peter Dahlerup Fredensborg FB Connie og Martin ved vindue fotograf Peter Dahlerup Fredensborg

 

Nu tæller vi ned til den store præsentation ….

Om få dag er de nye hjemmesider klar til præsentation ….  og vi glæder os  !!!!!!!!!!